Graviditet uge 14-39

Jeg har ikke været så god til at komme med updates under min graviditet, andet end det jeg har lagt op under højdepunkter på min instagram (@louiserutzou). Jeg troede at jeg ville have mere tid og ikke mindst lyst til, at gå i dybden med hvad der foregik under min graviditet, men for at være ærlig så er der ikke sket det vilde på den front og jeg synes ikke jeg har haft så meget tid til rent faktisk at tænke over hvad det hele egentlig betyder.

Efter vi fandt ud af, at jeg var gravid, blev vi selvfølgelig ovenud lykkelige og glædede os til det nye kapitel i vores liv, men det betød også at vi blev ekstremt presset med vores husrenovation. Vi havde fra starten af, da vi købte huset, aftalt at det måtte tage den tid det tog, men med et barn på vej ville vi begge gerne nå så langt som muligt inden han kommer.

Med husrenovationen i hovedet, føler jeg næsten ikke at jeg har nået at indse eller nyde min graviditet fuldt ud. Det har selvfølgelig også noget at gøre med, at jeg ikke rigtigt har haft nogen gener eller begrænsninger i løbet af graviditeten, som har gjort at jeg måtte stoppe op og trække mig fra mine opgaver.

Derfor har det også gjort mig ekstremt frustreret, at jeg de sidste par uger har kunne mærke hvordan min krop bare siger stop. Jeg lytter og respekterer min krop hundrede procent, men det er svært at acceptere, at man pludselig ikke kan de samme ting mere som man er vant til. Men jeg kan bestemt ikke tillade mig at klage. At skulle gå fra uge 36 og til nu (uge 39) med gener er ingenting i forhold til så mange andre, og nu er der heller ikke længe til, at han kommer ud! 😊

Uge 14-20:

Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, havde jeg flere uger med kvalme og opkast, og det var forfærdeligt!! Men at komme ud på den anden side, så føler man sig som et helt nyt menneske. Det er vildt hvor meget man værdsætter at kunne stå op om morgenen uden konstant at have kvalme og det hele snurrer rundt.

Jeg følte mig meget oppustet i denne periode og blev ved med at gå og spejle efter den lille babybule, men det lignende mest af alt bare, at jeg havde spist lidt for meget chokolade 😊 Jeg glædede mig til at det blev mere tydeligt at jeg rent faktisk var gravid, og jeg tog mig selv i at gå i oversize trøjer og kjoler, for at skjule hvordan min krop ændrede sig. Det var en svær periode mentalt for mig, da jeg hele mit liv har kæmpet med vægten, og det at være en stor pige, og nu havde jeg lige pludselig ingen kontrol over min krop, og hvordan den voksede.

I slutningen af uge 20 mærkede jeg for første gang Peanut sparke og det var den vildeste følelse. Indtil nu havde jeg blot gået med bekymringer omkring hvordan det mentale drillede mig, men nu kunne jeg pludselig begynde at mærke, hvorfor min krop gennemgik disse forandringer!

Uge 20-25:

Jeg begyndte i hverdagen at kunne mærke Peanut mere og mere, og det var på en eller anden måde en beroligende følelse for mig, at kunne mærke at han var aktiv. Jeg synes sagtens at man kunne se, en lille gravid mave når jeg havde tøj på, men når jeg tog tøjet af, følte jeg stadig bare at det lignende man var ekstremt oppustet 😊

Uge 25-30:

Her begyndte maven eller rettere sagt Peanut for alvor at få vokseværk og jeg synes endelig at det blev tydeligt, at jeg bar rundt på mere en chokolade!

Jeg havde i slutningen af uge 30 taget lidt over 7 kg på, og det var jeg egentlig fint tilfreds med. Jeg følte ikke at de ekstra kilo begrænsede mig som sådan, og det eneste tidspunkt jeg mærkede begrænsningerne, var når jeg gik ture, hvor jeg fik en del plukkeveer. Men det er igen, meget normalt og på nogle punkter synes jeg også at det var rart at mærke min krop arbejde, og sige stop når det blev for meget.

Uge 30-36:

Sidste trimester og jeg begyndte dagligt at blive mindet om, at der ikke var længe til at Peanut kommer. Det er først på nuværende tidspunkt det begynder at gå op for mig, at vi skal være forældre lige om lidt. Jeg er typen som tænker meget over tingene, og hader når jeg ikke har kontrol, hvilket hele denne graviditet har hjulpet en del på, da man bare er nødt til at indse, at du ikke har en skid kontrol. Der er kommet en ny lejer, som bestemmer og du har ikke andet valg end at lytte til din krop og acceptere dets begrænsninger.

Jeg begyndte at tænke en del over selve fødslen, hvordan jeg kan forberede mig mentalt, hvordan jeg kommer til at håndtere smerten osv.

De sidste uger på arbejdet blev lange, da jeg havde en del ubehag ved at skulle sidde i samme stilling hele dagen og generelt begyndte Peanut at fylde en del, så jeg følte mig aldrig helt tilpas.

Uge 37-39:

Tid til barsel! Endelig gik jeg på barsel de berømte 4 uger før termin, og hold nu op hvor er det skønt at kunne gå herhjemme lidt tid inden han kommer. Jeg arbejder stadig 22 timer om ugen, men hjemmefra og det gør bare en kæmpe forskel at jeg kan sidde nogle timer med computeren, gå en tur og så komme tilbage til arbejdet. Det er så behageligt at kunne tilpasse det hele mere til, hvordan jeg har det og hvornår det passer bedst at kunne gå i dybden med arbejdet.

Jeg var en tur på fødegangen i uge 37, da jeg ikke havde mærket liv en hel dag og de bad mig derfor komme ind så de kunne måle og se om han havde det som han skulle. Det gjorde mig inderligt bange fordi Jesper var i Jylland og arbejde hele ugen, og jeg var derfor nødt til at tage af sted selv og aner ikke hvordan jeg skulle håndtere det, hvis de havde dårlige nyheder! Heldigvis havde han det lige som han skulle, og jeg mærkede ham igen sparke samme nat – den største lettelse nogensinde!

Hertil har min døgnrytme og søvn været fuldstændig latterlig! Jeg har haft så meget ubehag i kroppen når jeg sidder ned, ligger på ryggen og nu begyndte Peanut også at fylde så meget at det blev ubehageligt at ligge på siden. Jeg havde to uger hvor jeg havde lyst til at tude konstant, fordi søvnen var ikkeeksisterende og lige meget hvad jeg gjorde, så var jeg så utilpas i min egen krop. Det er en væmmelig følelse ikke at kunne finde ro, og det gør en tosset i hovedet! Jeg ved godt at du sikkert tænker: ”så bare vent til du får et barn, så er søvn en by i Rusland” og det ved jeg godt at der er stor chance for, men havde ikke regnet med at jeg skulle være så påvirket inden Peanut kommer til verden, og slet ikke når jeg var gået igennem graviditeten uden snerten af gener eller lignende.

Jeg har aldrig kunnet sove til middag eller i det hele taget når det var lyst udenfor (måske noget FOMO :D) så jeg gjorde alt for at holde mig i gang i løbet af dagen, og så tvinge mig selv til at sove om aftenen. Men efter jeg har accepteret, at jeg må sove når føler mig træt (også selvom det er midt på dagen) så synes jeg at det er blevet meget bedre. Jeg har fået mere overskud og føler generelt mere velbehag igen.

Jeg håber at jeg kan finde mere overskud til at dele min rejse både den sidste del af graviditeten men også når han kommer ud til os. Jeg vil så gerne dele alle de følelser og tanker jeg har omkring det, da jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste som har det sådan!

Hvis der er nogen bestemte emner du synes kunne være interessante at gå i dybden med, så skriv endelig i kommentarfeltet eller til mig privat, det ville jeg værdsætte meget <3

 

/Louise