Graviditet uge 8-14

Da jeg fandt ud af at jeg var gravid begyndte jeg at noterer hvordan jeg havde det uge for uge. Jeg har ikke rigtigt fået taget nogen billeder af maven endnu, nok mest af alt fordi det lige nu ligner en bukse-delle mere end noget andet 🙂

Når maven begynder at vokse lidt mere begynder jeg at lave updates hvor jeg inkluderer billeder, så du også kan følge med i vokseværket.

Men lad os først dykke lidt ned i de første uger og frem til i dag!

Uge 8:

Status: Barnet er på størrelse med en vindrue og hjertet begynder at udvikle sig fra 2 kamre til et lille bitte perfekt gengivelse af et voksenhjerte med fire kamre. Hvor vildt er det!

Jeg føler mig langt fra som normalt! Hvorfor kalder man det morgenkvalme når det er heeeele dagen? Jeg har ikke lyst til noget mad og kan for den sags skyld heller ikke holde noget i mig. Selvom jeg prøver med små måltider, er der ikke rigtigt noget som fungerer.

Men vi oplevede også det vildeste! Vi fik barnet at se og det var så surrealistisk og på samme tid noget af det mest naturlige! Man kunne ikke se meget andet end en lille peanut, men da vi hørte dets lille hjerte banke afsted, blev jeg så glad! <3

Uge 9-10:

Status: Barnets nyrer, lunger og hjerne begynder at fungere. Den lille hale begynder så småt at forsvinde og nu begynder barnet for alvor en vækst periode.

Jeg går på anden-tredje uge med opkast og kvalme stort set hele dagen. For det meste forsvinder den værste kvalme om aftenen så det er ofte her jeg får mad, som jeg kan holde i mig. Jeg har ligget syg on-off i to uger, og det er bestemt ikke fordi jeg ser graviditet som en sygdom, men når man ikke selv kan styre hvornår maden kommer op igen, er det ikke rart at skulle stå og være serviceminded foran kunder.

Jeg har ikke haft overskud eller lyst til at træne i 2-3 uger nu. Hovedsageligt fordi jeg har det som om, at jeg skal kaste op hver gang jeg foretager mig noget fysisk. Men det gør bestemt heller ikke noget! Min krop er i gang med en kæmpe forandring og det er klart at både hoved og krop skal indstille sig på det som skal ske de næste mange måneder.

Jeg sover meget af dagen, og føler at jeg kunne sove 24 timer i døgnet. Det er vildt hvor drænet kroppen bliver fordi det er ved at bygge et lille menneske. Synes det er det fedeste at mærke hvordan kroppen reagerer, også selvom det betyder kvalme og opkast dagligt. I’m making a little miracle!

Uge 11-12:

Status: Barnet kan nu bøje, strække og sparke med dets små arme og begyndende ben, men man begynder først at kunne mærke barnet i maven når man er over halvvejs i sin graviditet.

Jeg har det meget bedre, men føler mig træt og sulten hele tiden. Jeg kan endelig være med til at hjælpe i huset, og det er jeg sååå glad for. Har haft så dårlig samvittighed overfor Jesper som har knoklet. I mine noter fra disse uger har jeg mest skrevet, at jeg var træt, sulten og følte mig meget oppustet. Jeg blev lidt urolig i disse uger, fordi jeg lige pludselig ikke havde det så dårligt, og tankerne løb afsted på om det måske var fordi der var noget galt med barnet. Selvom det ikke var rart med meget kvalme og opkast, så følte jeg stadig at det var rigtig gode tegn, fordi det viste at min krop arbejdede på fulde drøn på, at udvikle et lille menneske.

Jeg synes også at mine bryster er vokset (ikke lige frem fordi jeg har brug for at de bliver større!). Derudover er jeg blevet kaldt til nakkefoldscanning og jeg er meget nervøs for om alt er som det skal være.

Jeg er meget sensitiv når det kommer til mad især om morgenen og generelt mad tidspunkter på dagen, hvor jeg hurtigt løber tør for energi hvis jeg ikke får mad på de rigtige tidspunkter. Jeg har også voksende smerter i maven som stråler ned, det kommer ofte som små stik. Til jer som har været igennem en graviditet, har i også oplevet dette?

Uge 13:

Status: Barnet er mellem 7-9 cm langt. Peanut ligger og vender og drejer sig inden i maven hele tiden.

Jeg begynder endelig at føle mig normal igen og symptomerne bliver mindre og mindre. Jeg har taget 2-3 kg på og det er på trods af at jeg ikke har trænet i 1,5 måned. Det bliver sjovt at se hvad vægten ender med at sige om nogle måneder! Jeg føler mig stadig meget oppustet og begynder at kunne ane lidt mere end en bukse-delle, men det er meget lidt.

Vi har været til nakkefoldsscanning og alt gik som det skulle, bortset fra at peanut bevægede sig så meget at scanningen næsten tog en time, fordi hun ikke kunne få nogen ordentlige billeder af den. Vi ligger i den lave risikozone og man laver derfor ikke yderligere tests for down syndrom. Næste scanning bliver misdannelses-scanning i slutningen af september hvor vi endelig får kønnet at vide!! Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se om det bliver en lille dreng eller pige. Så tror jeg for alvor at graviditeten føles mere virkelig når man ikke længere skal referere til barnet som den, peanut, plop osv.

 

Jeg er 14+1 og glæder mig sådan til, at jeg begynder at få en lille baby bule, så jeg ikke længere bare føler mig lidt små tyk men, at man rent faktisk kan begynde at vise maven frem.

Jeg håber at du kunne lide min update, og skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål omkring det hele.