Vil du se min krop?

Der er mange af jer dejlige følgere som kommer med de sødeste kommentarer hver gang jeg ligger billeder op. Det varmer og gør mig så sindssygt glad, at du altid er der til at heppe med, for det er det som jeg synes er så fedt ved Instagram. Det jeg synes er knap så fedt er, at det ikke er alle som tænker over at ud af det ene billede som man ligger op, er der måske taget 50-100 billeder forinden, bare for at ramme det billede. Man står altid fra sin bedste side eller i akavede poses for at få det bedste billede, men vi er jo alle bare mennesker, og min krop er ligeså normal og smuk som din er. Det er lige netop dét som motiverer mig til at lave dette oplæg, for selvom jeg elsker at dele ud af min træning, hverdag osv. Så synes jeg også at det er vigtigt, at du ved at jeg eller de andre influencers ikke er anderledes end dig på den anden side af skærmen. Vi har alle deller, appelsinhud osv. Og det er altså helt okay og normalt, selvom det ikke er det som der bliver vist mest af på Instagram.
Jeg elsker at sende en masse god energi ud via mine kanaler, og mit content vil hovedsageligt blive ved med at være de glade og træningsinspirerende billeder/videoer som jeg ligger op, men indimellem, synes jeg at det er vigtigt at vi alle lige får et virkeligheds tjek, det tror jeg er sundt for os alle sammen.
Sådan her ser jeg ud, ikke nogen vilde poses som fremhæver mine former eller lignende, det her er mig. Jeg er helt normal, topmave, appelsinhud osv. Vi har alle deller, nogen flere end andre og det er helt okay!
Der findes ingen regler i min hverdag. Ingen diæter, restriktioner eller for den sags skyld straffe. Jeg har altid en fornemmelse af hvor mange kalorier jeg har fået, men det gør ikke at jeg siger nej, hvis der for eksempel er kage (man siger sku da aldrig nej til kage! J).
Det jeg egentlig ville med dette indlæg var at sige, at selvom man træner meget eller ser sindssyg fit ud, så er det ikke ensbetydende med en helt flad mave, store runde balder og en lav fedtprocent. Jeg føler, at jeg har en sund og stærk krop, også selvom jeg har deller, appelsinhud mm.
Bliver du påvirket af de redigeret og nærmest perfekt billeder, som findes på instagram? Eller forventes det at man poster det ‘perfekte’ billede? Hvad kan du bedst lide?
Jeg håber meget at du vil dele din mening 🙂
Ser Intet galt her, tværtimod 👍🏻