Ingen vej tilbage nu

Spørg løs

For nogle dage siden opfordrede jeg til at du skulle sende alle de spørgsmål du eventuelt har til mig angående mit liv, træning osv. Jeg fik en masse spørgsmål ind og har prøvet at samle de mest stillede spørgsmål nedenunder. Hvis der er noget du føler jeg mangler at svare på er du meget velkommen til at skrive, og så svarer jeg hurtigst muligt.

Hvor gammel er du og hvor høj er du?

Jeg er 25 år gammel og er 173 cm høj.

Hvordan holder du motivationen?

For mig handler træning om at have det sjovt! Jeg elsker at udfordre mig selv og blive stærkere i nye øvelser mm. Det motiverer mig også meget at have nogle gode og inspirerende mennesker omkring mig, som giver mig lyst til at blive bedre, presser mig osv.

Find ud af hvad det er som du synes er sjovt eller motiverende ved at træne. Er det alm. Styrketræning, hold, cardio eller lignende. Træning skal være noget du gør fordi du har lyst (i hvert fald 90% procent af gangene) og fordi du gør det for dig selv!

Vi kan alle have dage, hvor sofaen er mere tiltalende end at skulle tage op i centret, men på de dage sørger jeg ofte for at have en træningsaftale med nogen, så jeg ved at jeg er nødt til at tage af sted. Og husk, du fortryder aldrig en træning!

Hvad spiser du i løbet af en dag og hvor tit træner du?

Jeg træner normalt styrketræning cirka 5 gange om ugen og her er cardio normalt ikke en del af programmet. For mig er det ikke et must at dyrke cardio og faktisk også noget som keder mig ret meget, derfor gør jeg det kun hvis jeg en sjælden gang føler for det.

På en normal dag spiser jeg cirka fem gange på en dag: morgenmad, mellemmåltid, frokost, mellemmåltid & aftensmad. Min morgenmad består stort set altid har havregrød, og mine mellemmåltider er meget varierende efter hvad jeg føler for: frugt, bar eller lignende. Til frokost og aftensmad får jeg altid carbs i form af pasta eller ris, kød & lidt grøntsager.

Hvis du kunne tænke dig at få en mere struktureret kost, hvor der stadig er plads til søde sager osv. Så har du mulighed for at købe et af mine kostplaner her på siden. Du bruger blot beregneren til at se hvor mange kalorier du skal have på en dag, og herefter kan du gå ind og bestille den kostplan som passer til dig.

Er du glad for din egen krop?

Ja i store træk er jeg. Jeg tror at alle kan have dårlige dage, hvor man føler at det hele er noget møg, men jeg har valgt at jeg ikke vil bruge mit liv på at gå og hade min krop. Jeg ser utroligt mange piger som bruger meget tid på at nedgøre sig selv og deres krop, og til hvad nytte? Vi er alle unikke og smukke på hver vores måde, og hvor ville det dog være kedeligt hvis alle var ens.

Jeg har brugt flere år på, at prøve og ændre måden jeg ser og tænker omkring mig selv, og det er noget af det sværeste, men det kan sagtens lade sig gøre! Jeg er nået til et punkt hvor jeg ikke vil finde mig i nutidens kvindeidealer. Jeg synes at der skal være plads til alle størrelser og at vi skal give plads og heppe på hinanden i stedet!

Mangler du en til at give dig et skulderklap eller lignende, så tag mig i dit opslag eller story, så vil jeg gøre mit til, at du får noget god energi og kommentar med på din vej. #GIRLPOWER

Gode råd omkring vægttab?

Når det kommer til vægttab så er der mange måder at gribe det an på, men jeg vil klart altid anbefale et langsomt og stabilt vægttab dvs. 0,5-1 kg om ugen. Dette er hovedsageligt også til folk som træner og som ønsker at bibeholde så meget muskelmasse som muligt. Hvis du laver et pludseligt og stort vægttab indenfor kort tid, vil du ikke kunne undgå at tabe en del muskelmasse også. Husk at man ikke kun skal se det som et vægttab, men som at du tillægger dig en helt ny livsstil. Det nytter ikke noget at køre en kur som er så stram at du kun kan holde den en uge eller to. Du skal have en kur hvor du stadig får masser af mad, så din krop er fyldt af energi og overskud.

Hvis du mangler en kostplan som er fleksibel så kan du købe en af mine kostplaner på denne side billigt. Brug beregneren på min side til at se, hvor mange kalorier du bør få på en dag og bestil den passende kostplan.

Hvad er din PR i de tre store (squat, bænk & dødløft)?

Da jeg stillede op til min sidste styrkeløft konkurrence lavede jeg følgende løft:

Squat: 150 kg

Bænk: 75 kg

Dødløft: 165 kg

Det er dog længe siden at jeg har kørt et fast styrkeprogram og maks forsøg.

Hvad er bedst at træne hvis du ønsker øget muskelmasse?

Styrketræning med en belastning mellem 8-15 gentagelser og helst en frekvens på 2-3 gange pr muskelgruppe pr. uge. Prøv at holde det til flerledsøvelser frem for isolationsøvelser foreksempel squat, dødløft, bænkpres, pullups osv. Jeg deler mine dage op i overkrop- og underkropsdage hvor en træning kan se således ud:

Overkrop: Bænkpres, skrå bænk, stående skulderpres, pullups, high-row & low-row.

Underkrop: Squat, dødløft, hipthruster, bulgarian split-squat osv.

Arbejder du stadig for NOCCO?

Nej det gør jeg ikke. Jeg har valgt at opsige min stilling som brand koordinator for NOCCO da jeg havde brug for nye udfordringer. Jeg vil dog stadig fortsætte som ambassadør for både NOCCO og Barebells.

2 kommentarer

  • Christiane

    Hej Louise. Et langsomt vægttab på 0,5-1 kg om ugen kan være rigtigt meget for nogle. Det lyder i mine ører ikke som et langsomt vægttab, men derimod noget, der for mange vil kræve et stort kalorieunderskud for at opnå. Jeg synes, at det er rigtigt ærgerligt, at du formulerer noget så konkret til et bredt publikum, da det kan give indtrykket af, at et langsomt vægttab på f.eks. 0,3 kg om ugen ikke nytter noget og derved kan virke demotiverende og give opfattelsen af fiasko. Og det er på trods af, at man bedre kan bevare muskelmasse ved et langsomt og stabilt vægttab samt at det er lettere at opretholde på sigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Hej Christine,
      Det er bestemt ikke sådan at det er ment, det er præcis ment som at man helst skal tage vægttabet langsomt, og aller højest gå efter at tabe 1 kg om ugen.
      Det som mange gør når de ønsker at tabe sig er, at de forventer at tabe sig 2-3 kg om ugen, og det er hverken holdbart eller realistisk i længden.
      Jeg tror i bund og grund at vi mener præcis det samme, blot forskelligt formuleret, for jeg er helt med dig i det du siger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ingen vej tilbage nu