Online bootcamp

Min boligsituation

Som du måske ved så flyttede jeg i november måned ind i drømmehuset, som er et KÆMPE renoveringsprojekt. Det er blandt andet også derfor at jeg har været meget stille både her og på Instagram, da jeg har lagt al min energi der.

Mange vil nok sige, at vi ikke er kommet særlig langt og jeg ved at der er lang vej igen, men nu er vi snart færdige med at rive alt ned, og så kan vi begynde på en ny proces; at bygge huset op igen.

Jeg glæder mig til at gå i gang med den del af projektet, da det helt klart er indretning som jeg elsker. At få lov til at bestemme præcis hvordan huset skal bygges op og se ud er virkelig spændende, og jeg glæder mig som et lille barn til at stå med det færdige resultat. Om et par år… 😀

Lige nu ligner huset mest af alt ruiner, og det er svært at forestille sig at det en dag bliver et sted man skal bo. Det skal hertil siges at vi bor i et dertilhørende anneks på 40 kvm. To personer og to hunde kan godt blive en lille smule presset, men jeg prøver at se det positive i alting, og synes mest af alt at det virker som en meget lang lejertur!

Det kan på mange måder være angstprovokerende, at skulle i gang med så stort et projekt og det tager jeg også mig selv i at tænke nogle gange, men på den lyse side så ender jeg med et hus, som er mit absolutte drømmehus! Det slår alt.

Som du kan se på billederne nedenunder så er der ikke meget tilbage.

  

 

 

Hvis du har erfaringer med hus renovation, og har nogle gode fifs så er du meget velkommen til at skrive, tager imod alle råd med kyshånd! <3

 

Kæmpe krammer,

Louise

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Online bootcamp