Stilhed ...

Jeg vejer 80 kg, og hvad så?

Lige så længe jeg kan huske, har en kvindes vægt aldrig været noget man må spørge ind til. Og hvorfor? Hvorfor er det så stor en hemmelighed hvad vi vejer, og er der ét tal som er bedre eller mere acceptabelt end andre?

Da jeg var yngre var det altid tallet på vægten som jeg fokuserede på, og ikke mit spejlbillede. Jeg var overbevist om at når jeg nåede ned under 65 kg, at jeg ville blive lykkelig og glad for min krop.  Den største fejl var, at jeg prøvede at bilde mig selv ind, at jeg ville blive mere lykkelig hvis vægten viste mindre. Men hvordan skulle jeg nogensinde kunne blive rigtig glad, når jeg ikke kunne acceptere mit eget spejlbillede?

Det har taget mig mange år, at nå frem til den erkendelse, og forstå at det ikke er tallet på vægten som definerer hvorvidt jeg er lykkelig. I første omgang handler det om at lære og acceptere sin krop, samt forstå at vi alle er unikke og smukke på hver vores måde.

De sociale medier har i stor grad været med til at definere nutidens krops-idealer, og gjort det svært for mange kvinder at acceptere deres krop som den er. På de sociale medier er den slanke, næsten drenge lignende krop idealet, og der må ikke sidde ét gram fedt forkert, dermed ikke sagt at denne krop ikke er helt okay. Den er præcis lige så god som min, din og alle andres! Men jeg synes det er så forkert at der er en bestemt krop eller vægt som er idealet; det perfekte! Jeg synes at det er meget individuelt og forskelligt fra person til person hvad der er smukt, og det er helt okay at vi er forskellige.

For ca. 6 år siden vejede jeg 88 kg og jeg var meget præget af tallet på vægten, og ønskede bare at veje under 65, som var idealet for resten af min omgangskreds. Jeg følte mig tvunget til at skulle tabe mig og endte med at tabe næsten 20 kg i et meget turbulent vægttab. Jeg døjede med konstant dårlig samvittighed og følte, at jeg ødelagde det hele hvis jeg spiste noget slik, eller tog en lidt for stor portion mad.

6 år efter har jeg fået et mere sundt forhold til min vægt og er ikke længere bange for, at fortælle at jeg for længst er kommet over 65 kg! Tallet på vægten er ikke vigtigt for mig, men det betyder alt, at jeg kan se mig i spejlet og tænke, at jeg er god nok.

I dag vejer jeg lige over 80 kg (eller rettere sagt 81,2 kg) og det er helt okay! Jeg er ikke bange for at fortælle om min vægt, og synes helt klart at vi skal være mere åbne omkring vores vægt overfor hinanden, da det også kan hjælpe til at give et mere realistisk billede af, hvad det egentlig kvindelige ideal er.

Jeg har aldrig følt mig mere tilpas i min egen krop end jeg gør nu, og det skyldes til dels, at jeg har lært at acceptere at vi alle er forskellige og smukke på hver vores måde. Det er bestemt ikke vores vægt som definerer hvem vi er som personer!

Jeg håber meget at du har lyst til at give din mening til kende omkring dette emne, og hvis ikke her, så skriv endelig til mig privat.

Jeg vil så gerne at vi sammen kan gøre op med nutidens kvindeidealer, så der er plads til os alle sammen fremadrettet!

 

Kæmpe krammer,

Louise

12 kommentarer

  • Jeg har i mange år været i konflikt med mig selv om jeg levede for at spise eller spiste for at leve. Jeg har altid været glad for mad og er det stadig væk. Har det meste af mit liv ikke tænkt over hvad eller hvor meget jeg spiste så længe der var plads og det smagte godt. Men midt 20’erne begyndte jeg at få det dårligt med hvordan jeg så ud og følte mig ikke tilpas i min egen krop. Jeg begyndte langsomt at tage på da jeg var 20 år (efter jeg kom hjem fra et udlandsophold) og tog med årene mere og mere på. Da jeg så i januar 2015 blev opereret for en knæskade tog jeg yderligere 7-8 kg på og fik det endnu værre med hvordan jeg så ud. I foråret 2015 valgte jeg at jeg ville gøre noget ved det. I starten handlede det om at jeg skulle tabe mig for at have det bedre. Men fik undervejs en ide om at talet skulle være 50 kg eller derunder. Det tog mig 2 år efter jeg havde noget mit vægttabs mål at acceptere at det var helt okay at vægten kom over 50 kg, så længe at jeg stadig er glad og tilfreds med hvordan jeg ser ud når jeg kigger mig selv i spejlet.
    Jeg mener at det er vigtigt at have en krop man er glad for lige meget hvad vægten siger. Så længe man er sund og rask. Vi er alle forskellige, med forskellige genetisk og sociale medier/blade skal ikke diktere hvordan man skal se ud og hvilken vægt er passende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Lige præcis! Og hvor beskriver du det bare helt perfekt.
      Det vigtigste er at lære at acceptere og elske den krop vi har. Og hvad du ser i spejlbilledet kontra på vægten er to vidt forskellige ting.
      Vi har kun et liv og det er simpelthen for kort til at gå og hade sig selv og sin krop <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne S

    Kære Louise
    Jeg synes du er pisse fucking sej. Jeg vejer 90 kg, for 2 år siden var det 115 kg. Jeg har drømt om, at der står 6 eller 7 længst til venstre på min vægt i mange år, men du er en af grundene til, at jeg finder mig mere og mere tilpas i mit eget skind. 90 kg er “for meget” og noget af mit maveskind sidder meget løst, men jeg har ikke travlt med at vægten går nedad, for jeg er blevet stærk og smuk – og du skal have tak for at sige højt, at det er godt nok!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Tusiiiiind tak for din besked, hvor bliver jeg bare glad helt inden i. Dette er lige netop det jeg så gerne vil frem til.
      Om du vejer 115 kg som du gjorde før eller 90 kg nu, så er du unik og hamrende smuk. Igen mange tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Kære Louise!
    Jeg har så meget respekt for dig og at du bruger tid på at bryde de tabuer der er omkring at kvinder med former er lige så skønne som dem uden!
    Jeg kan genkende alt hvad du skriver om!
    Jeg har altid selv været den store pige i vennekredsen, hende med formerne og de lidt større bryster. Og Gud hvor brugte jeg mange af mine teenageår samt starten af 20’erne på at hade min krop samt tale ned til mig selv. Da jeg var 21 år vejede jeg 75 kilo og jeg følte mig tyk og grim. Da jeg blev 24 tog jeg over 20 kilo på. Jeg havde det så dårligt med selv, så da jeg blev 27 begyndte jeg at gå mere op i min kost og styrketræne rigtig meget. For to år siden vejede jeg 98 kilo. I dag siger vægten 93 kilo, men jeg har mere muskelmasse nu end jeg havde da jeg var yngre og i dag når jeg kigger på billeder fra bare5 tilbage, kan jeg slet ikke forstå hvordan jeg har kunne synes at jeg var fed den gang.
    Jeg er et sted i dag hvor jeg stadigvæk er ved at tabe mig da jeg stadigvæk de sidste kilo for at kunne føle mig helt tilpas i min egen krop. Da jeg startede mit vægttab ville jeg ned at veje 75 kilo igen, men jeg har efterhånden fundet fred med mig selv og sagt til mig selv at jeg ikke behøver veje 75 kilo for at føle mig sund eller se godt ud! Jeg kan ikke komme af med mine former så jeg har lært at arbejde med dem og efter jeg er begyndt på det, hviler jeg meget mere i mig selv og har endelig et sundt forhold til min krop og hakker ikke længere ned på mig selv! Former kan være så pæne som ikke former!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Lige præcis! Det lyder præcis som min rejse, og det gør mig så ked af at tænke på, at man har skulle have det så dårligt i længere tid, bare fordi man ikke var som normen eller idealet dikteret.
      Du er hamrende sej, og jeg er så glad for at høre, at du er ved at være et sted i dit liv hvor du elsker din krop præcis som den er. Det fortjener du!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina F

    Må man spørge til din højde?
    I mine øjne er du jo sådan ca perfekt når man ser dig på billeder. Jeg har det som du lige beskriver. Jeg jagter i en alder af 32 (og efter to børn) også de 65 kg. Pt vejer jeg 77 og det har været en kamp for at kommer her “ned”.
    Det er sjovt som hjernen fungerer for jeg synes oprigtig at du ser så godt ud, men når jeg ser mig selv så tænker jeg næsten ad 😬😅
    Så min logik siger mig at du nok er 185 cm høj 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Selvfølgelig må du det, jeg er 173 cm høj 🙂
      Tror bare at vi skal være bedre til at kigge i spejlet,i stedet for at være så fokuseret på tallene.
      Jeg sender dig en masse positiv energi, og håber virkelig at du vil indse hvor smuk du er, præcis som du er!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina F

      Kan ret hurtig fornemme, at jeg i hvert fald slet ikke er der hvor du er og jeg gerne vil være rent mentalt. Jeg begynder med det samme at regne på dit bmi imod mit (mit er højere end dit) og tænker “nårh… Det er derfor hun er så pæn, hun er jo tyndere end mig”. Det er simpelthen så dumt!! Hvordan er du kommet væk fra den fokus på vægt?
      Jeg har kørt med ugentlig vejning, men blev anbefalet at veje mig hver dag og så bruge gennemsnittet for hver uge. Men hver gang vægten er højere end dagen før, så er min dag bare ødelagt.
      Nogle råd?
      Jeg synes også det virker meget angst provokerende ikke at veje mig – sæt nu vægten stiger helt vildt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Hej Tina,
      Tusind tak for din besked, og hvor er jeg glad for at du er så ærlig <3
      Det har taget mig rigtig lang tid at komme til et sted hvor jeg hviler nok i mig selv til at ligge vægten væk.
      For det første ville jeg ALDRIG veje mig hver dag, hertil skal du også huske, at din cyklus kan spille ind i hvad din vægt er. Jeg tager foreksempel næsten et kilo på når jeg er på den tid af måneden og det jeg føler mig ekstremt oppustet, men det har jeg bare accepteret for sådan er min krop.
      En god ide ville måske være at du fandt ud af ca. hvad du burde spise hver dag for ikke at tage på, så sørge for at spise mere eller mindre det samme gennemsnit kalorier pr dag. Så ville du vide at din vægt ikke ville svinge så meget, og det ville måske kunne give dig mere ro, så du ikke følte at du var nødt til at veje dig hele tiden.
      Din daglige vægt kan svinge utroligt meget bare ud fra din væskebalance og jeg ville derfor altid råde dig til at veje dig med minimum en uges mellemrum, og så på samme tid af dagen.
      Det tager lang tid at ligge sine vaner om, men hvis du går koncentreret ind idet, så vil det kunne lykkes dig at ligge din dårlige vane mere eller mindre helt væk. Jeg håber meget at ovenstående kan hjælpe dig lidt, og ellers husk at du altid er velkommen til at skrive til mig <3

      Ha' en dejlig aften. Jeg hepper på dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så smask hamrende dejlig at se på og en helt vidunderlig udstråling, som lyser og smitter langt væk <3 Fantastisk, at et imaginært tal i hovedet ikke får lov til at ødelægge det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Tusind tak for din dejlige kommentar. Det betyder meget! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stilhed ...