Træningstøj og størrelser

Stilhed …

Jeg har været meget stille på de sociale medier på det sidste, og selvom at jeg så gerne har villet være mere aktiv, så har jeg helt ærligt ikke haft overskuddet. Jeg er også kun et menneske og ind imellem er man bare nødt til at trække stikket, når det hele bliver for meget.

Som du måske ved, så valgte jeg at opsige mit job hos NOCCO & Barebells, hvor jeg stoppede i slutningen af september. Jeg har været sindssygt glad for mit arbejde og samarbejde med både NOCCO og Barebells, men jeg var nødt til at tage et egoistisk valg og tænke på mig selv. Jeg bliver dog ved med at være en del af teamet, men ’kun’ som ambassadør.

I oktober startede jeg et nyt eventyr som centerleder, og som om at det ikke var nok så overtog vi vores drømmehus (læs: kæmpe renoveringsprojekt) den 1. november og jeg har ærlig talt ligget vandret lige siden.

Jeg har hverken nået at træne eller lave andet end kun lige at hænge sammen siden vi overtog huset, og jeg har så dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over at jeg lidt er gået under jorden, ikke har trænet, ikke haft overskud til mine veninder eller familie, bare generelt været ked af at jeg ikke har følt jeg har kunnet give noget af mig selv eller bidrage med noget på det sidste.

Nå! Det var egentlig ikke et oplæg hvor jeg skulle brokke mig, men egentlig bare undskylde overfor dig. Undskyld for at jeg ikke har været bedre til at komme med opdateringer, eller glade overskudsagtige posts.

Jeg modtager gerne råd til hvordan du håndterer stressede situationer bedst, og hvis der er stemning for det, kan jeg dele det i et senere post, så alle kan få glæde af det – jeg er næppe den eneste som har en travl hverdag…

Kunne du for resten være interesseret i at se nogle billeder af hvordan vores renoveringsprojekt ser ud nu, så du kan få et lidt før og efter billede af projektet (bare vær OBS på at efter billederne først kommer om et års tid)?

 

Kæmpe krammer

Louise

3 kommentarer

  • Stine

    Kære Louise. Noget af det sværeste ved at trække stikket, når kroppen siger stop, er alt det, man synes man skylder andre. Når man samtidig er typen, som folk ser som “hende det positive overskudsmenneske”, så er det endnu sværere. Og jeg ved det, for jeg er i nøjagtig samme situation. 🙂 Men det er bare så vigtigt at huske, at hvis IKKE du stopper lidt op, mens du kan, så kan du til sidst ikke være noget for nogen – eller dig selv. Det ved både du og jeg allerede godt med vores fornuft. Alligevel er det svært at give heeeelt slip. Bare lidt tid. Men prøv! Jeg prøver selv, og pludselig kommer man tilbage til nogen sider af sig selv, man helt havde glemt, man godt kunne lide. Og alt det andet er stadig derude, når du kommer tilbage og holder lige så meget af dig som før. Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Du bliver nødt til at lytte til din krop – den fortæller hvornår nok er nok. Mindfulness, en god bog, en lang gåtur hjalp mig rigtig meget. Altså ting du jan fordybe dig i og samtidig slappe af! Held og lykke med det hele og så sejt at du kommer med et post omkring dette, som er lidt af et tabu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • louiserutzou

      Tusind tak for din kommentar! Du har så meget ret, og man er egentlig nok bare nødt til at lytte til sin krop. Nogle gange kan det bare være svært når man gerne vil nå det hele 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningstøj og størrelser